Adam A. Bengtsson har altid en fortælling på læberne. Og den må videre til andre, men ikke som en morale, ikke som en provokation, men som en stille reminder. Som oftest med inspiration fra den natur, han er en del af, og hvor han befinder sig allerbedst. Det være sig i de svenske skove, på en bilkirkegård i ingenmands-land, eller i en have i det danske sommerland. Men det kan også være på et sydlandsk torv eller på et danse-gulv.

Hver gang søger han en udvej for at indlægge himmel, birkestammer, blomster, skyer, månen, sten eller søer; hans sjælsføde. Uanset de mange forskellige motiver og nuancer er hensigten den samme, nemlig at dele glæden med andre.

Om det så formidles ved pastose eller nænsomme penselstrøg på et lærred, eller ved en skulptur i træ, måske en farvemanipulation af en sten eller en farve-komposition direkte på en mur, så er udfordringen klar: At fremkalde mere end hvad der måtte ligge gemt i den bestemte ting eller i den aktuelle situation. 

Using Format